Om os

Oneway Esports mission er at innovere undervisningsmateriale til esport.

Vision

Det handler om kompetencer...

Esport i skolen kan ikke handle om at spille computer eller dygtiggøre sig i et enkelt spil. Fokus må og skal være på kompetenceudvikling. Vores vision er, at vi i samarbejde med skoler og foreninger gerne vil skabe læringsfællesskaber der fordrer udvikling af kompetencer og høj trivsel.Ved hjælp af didaktiske læremidler med specifikke lærings- og vidensmål, tror vi på, at esport kan legitimere sin position både som en rigtig sport, men også som et fag, som har sin berettigelse i folkeskolen. Via højkvalitetsindhold faciliterer vi engagerede undervisere så de får de bedste muligheder for at udvikle kompetencer hos eleverne som de kan benytte såvel on- som offline.

Esport har kæmpe potentiale, og hos Oneway er vi overbeviste om, at vi i samarbejde med kompetente mennesker kan være med til at forløse dette potentiale!

Teori, Praksis og Bevægelse

Fra Lineup - Til autonomi!

Oneway Esports mantra er “fra lineup til autonomi”.

Med det mener vi, at vi gerne vil være med til at skabe esports miljøer, som fremmer deltagernes selvstændige tænkning. For at eleverne har mulighed for at bevæge sig fra lineup til autonomi, beror vores undervisningsmateriale på tre ben: Teori, praksis og bevægelse. Et tæt forhold mellem teori og praksis øger forståelsen hos unge for, hvordan de i fremtiden kan sætte sig i situationer der har en positiv effekt på egen udvikling. Kobles dette sammen med bevægelse, er det ikke kun sjovt for de unge, men det giver dem også et indblik i, hvordan man kan overdrage viden fra et område til et andet.

Vi forbliver forenet med vores værdier

Få gamerne ud i fællesskabet!

Hos Oneway Esport laver vi materiale til esport, som er motiverende, lærerigt og dannende for deltagerne. Vores mission er, at vi sammen med skoler og foreninger, kan skabe miljøer der giver de unge esportsudøvere, lyst til at deltage i disse forpligtende fællesskaber. Det er vigtigt at børn og unge kan se “gaming” som noget man gør i et fællesskab.

Ved at facilitere underviseren sikrer vi sammen kvalitet i undervisningen.

Vores undervisningsmateriale hverken umyndiggør eller gør underviseren overflødig - tværtimod. Det kræver stadig en dygtig og kompetent underviser for at lave god undervisning i esport. Det vi gør er, at vi faciliterer underviseren så han/hun får mere tid til at differentiere og tilpasse vores materiale til klassen. Derudover får underviseren også mere tid til kerneopgaver såsom evaluering af elevernes præstationer.

Kreditering af bidragsydere...

Flere personer har bidraget til indholdet på portalen, og dem vil vi gerne sige tak til:

Vores Esportsforløb i dansk er lavet af Ditte Kruse Hansen. Ditte er super dygtig, og vi sætter stor pris på hun vil være med til at udvikle esportsrelateret dansk-undervisning. Tusind tak Ditte!

Vores illustrationer på portalen er lavet af den talentfulde Søs Harding.

Tjek hende ud på: https://www.facebook.com/HardingIllustration/ & @harding_illustration

Tusind tak for hjælpen!